






























Placeret små ti minutters kørsel fra Roskilde midtby og med udsigt til fjorden finder I denne store kvalitetsvilla fra 2006. Boligen er et stjerneeksempel på, hvor lykkeligt det ender, når man nægter at gå på kompromis med hverken komfort eller æstetik - og det samme kan knyttes til haven, der naturligvis orienterer sig mod vandet. Velkommen til Gerdrup.
Materialerne blev plukket fra øverste hylde, da man lod denne solide og sublime ejendom opføre. Resultatet er en drømmebolig på 217 familievenlige kvadratmeter, der fordeler sig i halvandet plan. Stueetagen er mestendels indrettet som ét imponerende opholdsrum, hvor det opdaterede køkken ligger i frit flow til stuen. Fra begge zoner er der et væld af terrassedøre og udsyn til fjorden. Masseovnen vidner om villaens eksklusive tilvalg, og i samme ombæring skal de lave varmeudgifter nævnes.
Et toilet og et disponibelt rum binder sløjfe på stueetagen, hvorefter rundturen fortsætter på førstesalen. Forældrene får deres egen suite med privat badeværelse, og hertil kommer endnu to værelser og et badeværelse. Reposen med udgang til balkonen bør også indtænkes i indretningen.
En smuk udført terrasse akkompagnerer ejendommen mod nord og syd, og her er forholdene sublime, hvad angår såvel solen som udsigten. Udenfor venter også velplejede græsarealer, redskabsrum og en superflot garage. Matriklen ligger tilmed langs en fin allé, som deles med en herregård.
Beliggenhedens allerstørste styrke er nærheden til Roskilde Fjord, som nemt spottes hjemme fra matriklen. Med bopæl på denne adresse føler I jer forbundet med naturen, og det endda selvom hverdagens bekvemmeligheder også er indenfor rækkevidde. Nabobyerne Gundsømagle og Jyllinge har alt, hvad I skal bruge, og Roskilde har endnu mere end dét.
ØKONOMI | |
Pris | 5.745.000 |
Udbetaling | 290.000 |
Brutto | 31.730 |
Netto | 25.640 |
Ejerudgifter pr. md. | 5.064 |
OM BOLIGEN | |
Type | Villa, 1 fam. |
Boligareal | 217 m2 |
Grundareal | 1210 m2 |
Værelser | 4 |
Etager | 1 |
Byggeår | 2006 |
Sagsnummer | 691 |
Energimærke | A2010 |
Kontakt mig hvis du er interesseret i ejendommen
Nicolai Elkjær Karhof
Indehaver, Erhvervsmægler MDE
BESTIL EN SALGSVURDERING
Vi får dig trygt videre mod drømmeboligen
Drømmer du om et nyt kapitel i dit liv? Hos Karhof Bolig og Erhverv hjælper vi dig med at tage det første skridt. Bestil en gratis og uforpligtende salgsvurdering, og lad os sammen finde den rette vej til dit næste hjem eller eventyr. Vi ser frem til at guide dig trygt videre.
KØBERKARTOTEK
Få besked når vi finder dit nye hjem
Drømmer du om det perfekte hjem eller den rette ejendom til din fremtid? Hos Karhof Bolig og Erhverv hjælper vi dig med at finde præcis det, du søger. Tilmeld dig vores køberkartotek, og lad os matche dine drømme med nye muligheder – måske venter dit næste eventyr lige rundt om hjørnet.